Søg støtte til Agenda 2030 projekt
20.08.2018

NORDBUK samarbejder med Generation 2030, som betyder at NORDBUK Støtteprogrammet skal uddele 600.000 DKK ekstra til udgangen af 2020. En tredjedel af midlerne er allerede tilgængelige at søge i næste runde og er afsatte med det særlige formål at støtte projekter, der kan give Norden et løft for at nå målsætningerne i Agenda 2030.
Turið Johannessen, rådgiver for NORDBUK Støtteprogrammet, uddyber:
”Alle med en idé som handler om bæredygtig udvikling er velkommen at søge ekstramidlerne, hvis de på forhånd opfylder NORDBUK Støtteprogrammets kriterier og fokus enten er på agendaen som helhed eller om de bidrager helt særligt til mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.”
Hvad skal ansøgerne have med i deres overvejelser?
”Hvis du kigger på kriterierne, så er projekter, hvor succesen hviler på at børn og unge aktivt inddrages og samarbejder for at opfylde de globale mål i Norden, dem som med al sandsynlighed vil stå stærkest.”
Hun tilføjer, at dette stemmer overens med den overordnede målsætning for Generation 2030, som er at tilskynde til handling og blive bedre til at udnytte kundskab og dialog for at sikre større fremgang.
Vil du give et eksempel på et projekt som kan få støtte?
”Alt, der engagerer unge mennesker og opmuntrer dem at skabe og udvikle idéer eller giver dem mod på at bryde mønstre som i øjeblikket modarbejder agendaens målsætninger. Hvis dette bliver gjort under ledelse af unge eller hvor børn samarbejder og forventes lære af hinanden – så er dét noget som NORDBUK og Generation 2030 håber på at støtte.”
Er der andet du vil at læserne skal vide?
”Læs kriterierne igennem og rejser det nogle spørgsmål , så er du altid velkommen at tage kontakt. Vi kan ikke garantere at det leder til en bevilling, men vi kan give gode råd og vejledning.”
Lær kriterierne at kende ved at trykke her.
Lær Generation 2030 at kende ved at trykke her.
NORDBUK Støtteprogram modtager ansøgninger fra 6. september indtil 8. oktober kl. 15:59, finsk tid. Forsinkede ansøgninger accepteres ikke.